fbpx

En helt ny ø til Indre Nordhavn

Til dette projekt har vi leveret downlights til alle boligerne samt facadebelysning, samt belysning til de fire nye broer til øen.

 

NCC skriver dette om projekter:

Kronløbsøen er et forbindelsesled hen over Kronløbsbassinet i Københavns nye bydel Nordhavn. Med broforbindelser til både Århusgadekvarteret og Sundmolen bliver Kronløbsøen en vigtig trædesten for Nordhavnen, der bliver både fortættet og forbundet med en række nye offentlige by- og havnerum.

Den bilfrie ø på 9.500 kvadratmeter kommer til at rumme både bolig- og erhvervsbyggeri, som bliver opført i seks separate bebyggelser formet som en karré omkring et indre gårdrum.

Erhverv, parkering og boliger

Boligerne består af 233 ejerlejligheder i høj kvalitet, og boligerne varierer i størrelse fra 50 til 200 kvadratmeter – alle med mindst én altan. De forskellige størrelser på boligerne lægger op til en blandet beboersammensætning. Byggeriets stueetage er tiltænkt udadvendt erhverv som enten butikker, cafeer eller restauranter.

Øen etableres på en base med underjordisk parkeringshus i fire etager med teknik-, cykel- og depotrum – beliggende under vandoverfladen. Parkeringshuset får plads til 1.100 biler.

Kronløbsøen bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standard på niveauet Guld.

Læs mere om projektet her:

https://www.ncc.dk/projekter/kronlobsoen-nordhavn/

https://kronloebsoen.dk/

Fakta

  • Bygherre: By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen
  • Entreprenør: NCC A/S
  • Installatør: NCC EL A/S
  • Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S – COBE A/S
  • Lokation: Nordhavn
DOWNLOAD
System-One ApS   |   Kongevejen 200, st.   |   2830 Virum   |   Tlf. 44 44 44 75   |   info@system-one.dk

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag rabatter og nyheder som den første.