1,6 kilometer gangbelysning til nyt hotel
Ørkenfortet på Christianshavn bliver til et femstjernet hotel med System-One-lys på gangene
ATP Ejendomme er i fuld gang med at ombygge Nordeas gamle hovedsæde på Strandgade 7 på Christianshavn – i folkemunde kendt som Ørkenfortet – til et femstjernet luksushotel på vegne af den multinationale kædeoperatør NH Hotel Group under deres premium brand, ”NH Collection”.
På alle gange er der opsat LED-Strip som effektbelysning, i alt 1,6 kilometer gange og til denne opgave faldt valget på System-One.
Udover gangbelysningen blev vi også valgt til at leverer lysstyring og programmering af hele ankomst området bestående af to restauranter, bar, lobby, reception og ankomst område.
Opgaven bød på i samarbejde med lysdesignerne fra Light Bureau, at indstille de +1000 armaturer, til nogle ønskede scenarier.
Renoveringsopgaven bliver gennemført på særdeles bæredygtig vis, og skal efter planen, som en af de første i Danmark, certificeres til DGNB Guld. Det er ensbetydende med et stort fokus på miljø- og energivenlige løsninger overalt i bygningen, bl.a. i form af intelligent lysstyring og LED-lyskilder med tilstedeværelses- og dagslyssensorer.
I 2022, leverede vi en del ekstra arbejder med til opgradering af belysningen i flere områder hvor hotellet ønskede en mere hyggelig stemning.
Fakta
- Entreprenør: ATP Ejendomme
- Installatør: NCC A/S
- Etageareal: 30.000 m2 – 394 værelser
- Arkitekt: Arkitema Architects
- Lokation: København K